Fortsæt til indhold

Nye kontrakter på rengøring og vinduespolering

Arkiv
Arkiv

RENGØRING: Greve Kommune har netop indgået nye kontrakter på rengøring og vinduespolering i kommunens bygninger. Fire af de i alt ni leverandører er nye og kontrakterne beløber sig samlet til cirka 114 mio. kroner over de næste fem år.
Borgmester Hans Barlach kunne torsdag sætte sin underskrift på ni nye kontrakter på rengøring og vinduespolering i kommunens bygninger og institutioner. En opgave der beløber sig til cirka 114 mio. kroner over de næste fem år.
Resultatet af udbuddet er også, at Greve Kommune sparer cirka 8 mio. kroner om året, uden at der er gået på kompromis med rengøringsstandarden.
Der er tre nye leverandører på rengøringsområdet, det lokale Renas A/S, Alliance Plus og rengoerings.com, mens ISS Facility Service og Elite Miljø fortsætter med rengøring i en ny periode. Til vinduespolering er valgt Nordisk Polering Aps, Forenede Service A/S, Teamkvist.dk Aps og Anders Andersen Rengøring. Forenede Service A/S er eneste nye leverandør her.
- Jeg er meget tilfreds med de tilbud, vi har fået på begge opgaver, og jeg kan også med glæde notere mig, at det er lykkedes den lokale virksomhed Renas A/S at afgive et godt og konkurrencedygtigt tilbud på rengøring, siger borgmester Hans Barlach.
- Jeg ser frem til det fremtidige samarbejde med de i alt ni leverandører på rengøring og vinduespolering.
Opgaverne med rengøring og vinduespolering har været sendt i EU-udbud, og der var ved fristens udløb 15. april indkommet seks tilbud på hver de to opgaver. De nye kontrakter træder i kraft den 1. august.
pm