SSC glippede medaljer ved junior-DM
Det blev ikke til medaljer til Sønderborg Squash Club ved de danske mesterskaber i squash for juniorer i Kolding i weekenden.
Fra Sønderborg Squash Club deltog for piger under 13 år (PU13) Tara Stenholdt, Katrine Larsen, Katrine Kindberg og Freja Falsig Ukermann.
På drengesiden var SSC i DU13 rækken præsenteret af Kristian Larsen.
Freja kom lidt skidt fra start i sin indledende kamp, men kom med 12-14 godt tilbage i kampens andet sæt, men måtte se sig besejret med 3-0.
Kristian måtte også se sig besejret i sin første kamp.
Tara, Katrine Larsen og Katrine Kindberg vandt alle deres indledende kamp.
Tara spillede sig frem til en 5. plads. Undervejs hertil besejrede hun sine klubkammerater Katrine Larsen og Katrine Kindberg som fik henholdsvis 6. og 7. pladsen
I sin afsluttende kamp kæmpede Freja godt og pressede sin modstander ud i 4 sæt før der blev fundet vinder. En 12. plads til Freja
Kristian kunne med en sikker 3-0 sejr i placeringskampen slutte på en 10. plads.
Selvom det ikke blev til medaljer til SSC i denne omgang, dryssede der alligevel lidt guldstøv dryssede af til klubben, da Hørup pigen Line Falsig Berthou, der har fået sin squash-opdragelse i SSC, suverænt vandt DM i klassen PU19. Hun spiller for tiden for Kolding, hvor hun er under uddannelse.