Fortsæt til indhold

Tricktyverier og guldrøveri

Arkiv
Arkiv

Fredag den 24-05-2013 kl. 09:24 blev tricktyveri anmeldt i en bank på Herlev Torv. En 81-årig kvinde fra Herlev hævede penge i hæveautomaten, da hun blev prikket på skulderen og en ukendt gerningsmand pegede på 300 kr., der lå på jorden. Hun samlede dem op, og en anden gerningsmand gav hende, det hun troede var, hendes eget kort. Det viste sig, at det ikke var hendes kort, og gerningsmændene hævede penge et minut efter på hendes kort.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpoliti Nord, Gladsaxe, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.
Lørdag den 25-05-2013 kl. 09:13 blev røveri anmeldt i en guldsmedeforretning på Herlev Torv. Politiet kørte til stedet. Tre ukendte gerningsmænd kom ind i butikken, lige da den åbnede. De truede de ansatte med en pistol til at lægge sig ned. Mens de lå på gulvet, brød gerningsmændene skabene op med økser og stjal guldsmykker. De flygtede i en Mercedes, som senere blev fundet på Herlev Gårds vej.
Gerningsmændene beskrives som: A. Mand, muligvis østeuropæisk, 30-40 år, 180-190 cm høj, almindelig til kraftig af bygning. Han havde mørkt hår, et kantet hoved og var glatbarberet. Han var muligvis maskeret. Iført sort tøj , rød kasket og mørke solbriller. Han havde en mørk/sort pistol i hånden. Han talte gebrokken dansk og havde en dyb stemme.
B. Mand, muligvis østeuropæisk, ca. 20-25 år, ca. 180-185 cm høj, spinkel af bygning. Han bar mørk kasket og hættetrøje. Han medbragte en økse, muligt af mærket Fiskars.
C. Mand, muligvis østeuropæisk, ca. 25 år, ca. 175 cm høj, almindelig til kraftig af bygning. Han bar mørk kasket, brunlige solbriller, hættetrøje, sorte sneakers med firkantet guldfarvet logo muligt af mærket ”Star Fly”.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpoliti Nord, Gladsaxe, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.
Lørdag den 25-05-2013 kl. 11:19 blev tricktyveri anmeldt på Højbjergvej. Politiet kørte til stedet. En 88-årig kvinde fra Herlev blev passet op af to ukendte gerningsmænd ved hendes bopæl. De foldede et kort ud og bad hende formentlig vise dem vej. Da hun ikke hørte, hvad de sagde, forklarede hun dem, at hun ikke kun hjælpe dem. Hjemme opdagede hun, at hendes pung med kontanter og et buskort var væk. Gerningsmændene beskrives:
Mænd, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 18-20 år, ca. 150-160 cm høje og iklædt neutralt farvet tøj.