Fortsæt til indhold

Socialdemokrater byder nyt sygehus velkommen

Det fremtidige Universitetssygehus præsenteres for borgerne mandag den 10. juni.

Arkiv
Arkiv

KØGE: På torsdag den 6. juni bliver det offentliggjort hvordan Universitetssygehuset i Køge kommer til at se ud.
Der er to modeller og projekter for Universitetssygehuset i Køge, og på torsdag bliver det altså offentliggjort hvilket projekt, der skal bygges i Køge.
- Vi byder det ny Universitetssygehus velkommen til Køge, siger Køges socialdemokratiske borgmester Marie Stærke.
Socialdemokraterne i Køge har inviteret begge arkitektfirmaer til at deltage i en præsentation af deres plan. Og begge firmaer har sagt ja til at deltage i en offentlig præsentation af vinderprojektet sammen med borgmester Marie Stærke.
- Jeg glæder mig til, sammen med det vindende arkitekt firma, at kunne vise Køgeborgerne, hvordan det fremtidige Universitetssygehus kommer til at se ud. Det betyder meget for borgerne i hele Køge kommune, at sygehuset bliver placeret her. Der kommer nye arbejdspladser, når der skal bygges og når der åbnes for patienter. Så velkommen, Universitetssygehus Køge, siger Marie Stærke.
Derfor inviterer Socialdemokraterne i Køge kredsen og kommunen til offentligt møde mandag den 10. juni kl. 19-21, hos 3F Køge Bugt, Lykkebækvej 4 i Køge - nabo til sygehuset.
Alle er velkomne til præsentationen.
pm