Fortsæt til indhold

35-årig følte sig truet

Arkiv
ark

En mand fik tirsdag frarøvet sin computer, da han mellem kl. 14.30 og 15.00 kom gående fra Avedøre Station.
Den 35-årige forklarede, at han kom gående fra toget i Avedøre ad stisystemet langs jernbanen. På ryggen bar han en rygsæk, hvori hans computer lå. Ca. 400 meter fra stationen blev den 35-årige opmærksom på en gruppe unge mænd, der kom gående imod ham. Gruppen, der bestod af fire mænd, henvendte sig til den 35-årige og bad om at få hans rygsæk.

- Da den 35-årige ikke umiddelbart ville give dem rygsækken, tog to af mændene fat i hver side på den 35-årige og tog fat i stropperne på rygsækken. Den 35-åriges opfattede, at mændene ville tage rygsækken ved brug af vold, hvis ikke han gav den frivilligt. Mændene gik herefter roligt fra stedet med rygsækken, forklarer Vestegnens Politi.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, 18-22 år, 180-185 cm høj, lysebrun hud, almindelig af bygning. Han havde begyndende overskæg, sort hår, der var kortklippet i siderne og nakken. Resten af håret var trukket tilbage i en hestehale øverst på baghovedet. Han var iført røde ”Gasp” træningsbukser med sort skrift, lysebrune ”Timberland” støvler og sort T-shirt.
B: Mand, 18-22 år, 180-185 cm høj, lysebrun hud, glatbarberet, sort hår, der var kortklippet i siderne og nakken, på toppen af hovedet havde han længere hår i en sideskilning i venstre side. Han bar grafitfarvede ”Better Bodies” træningsbukser med sort skrift, neongule Nike-Shox sko, havde diamantørering i venstre øre.
C: mand, 18-22 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, ingen skæg, sort hår. Han var iklædt rød ”North Face” jakke, sandfarvet baggyjeans og en ”Beanie” hue.
D: Mand, 18-22 år, 170-175 cm høj.

Vidner kan kontakte vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99 eller politigården: 43 86 14 48.