Skolebørn samler tøj ind
Her til morgen kunne Hvidovreborgere – primært i Hvidovre Syd – opleve skolebørn fra Dansborgskolen stemme dørklokker.
I forbindelse med projektet ”Det Gør Godt At Gøre Godt” forsøger 5. årgang at samle tøj ind. Derfor har de i dag varslet Hvidovreborgerne om tøjindsamlingen, der kommer til at foregå på onsdag den 12. juni.
Op mod 5.000 løbesedler er delt ud.
- Indsamlingen er planlagt i samarbejde med Røde Kors og er for eleverne en del af de årlige projektdage, som både skal gøre godt for andre og gøre godt i maverne på dem, som udfører arbejdet. Desuden får eleverne teoretisk undervisning og et foredrag med, så de lærer om Røde Kors' upolitiske hjælpearbejde, fortæller lærer Stina Stenholm Juul.
Skoleeleverne har opfordret til, at man stiller en plastiksæk ud med det tøj, man kan undvære.