Fortsæt til indhold

Tilfredshed med det udvalgte projekt

Arkiv
Arkiv

KØGE: At Region Sjælland i går torsdag kl. 18 offentliggjorde vinderprojektet til regionens nye universitetssygehus i Køge er en del af en meget langvarig proces i regionen, hvor projektet blev vundet at C.F. Møller A/S Århus.
- Som regionrådsmedlem og byrådsmedlem i Køge er det en dobbelt glæde. Dels at detailplanlægningen nu kan gå i gang, byggeriet ventes påbegyndt i 2015 og forventes færdig bygget i 2020, siger viceborgmester i Køge kommune og regionsrådsmedlem Dora Olsen fra Dansk Folkeparti.
- Vinderprojektet, som i bedømmelsesudvalget var fremlagt som projekt A, har fra første fremlæggelse været min favorit, så jeg kan kun være meget tilfreds med det udvalgte projekt.
Det er et projekt med en varieret byggehøjde fra tre fire op til ti etager. Det er tilpasset landskabet på en meget fin måde og bevarer den grønne ring omkring Køge Sygehus, siger Dora Olsen.
Den nuværende vandrehal bevares som sygehusets centrale hovedstrøg på samme måde som den fungerer i dag, dog bliver hallen, når byggeriet står helt færdig, noget bredere.
Også terrasserne ved sengeafsnittene vil Dora Olsen gerne fremhæve, hvor der er lagt vægt på udsigten over by og vand.
- Som viceborgmester er jeg rigtig glad for at universitetssygehuset i materialet bliver omtalt som et markant vartegn for Køge kommune, hvilket jeg er helt enig i. Køge kommune kan se frem til et spændene projekt der vil medvirke til endnu engang at sætte Køge på landkortet og ikke mindst skabe varige arbejdspladser, slutter viceborgmesteren.
pm