Fortsæt til indhold

Garderhusarene er ankommet

Fredag skal Regentparrets karettur gennem Haderslev by ske med fuld eskorte af garderhusarer. Men allerede fra i dag skal det farvestrålende skue opleves i byen

Arkiv
Arkiv

Fredag kommer Regentparret til Haderslev by. Dog kan Garderhusarene allerede nydes i Damparken onsdag aften.
Garderhusarene er kommet til Haderslev, og onsdag den 5. juni kan man nyde deres opvisning i Haderslev Dampark klokken 18.30. Til opvisningen vil der også være fire unge piger - Cecilie på 13 år, Maria på 14 år, Pernille på 14 år og Lea på 15 år - fra Riisgaard Sportsrideklub, som rider kvadrille inden Garderhusarene skal opvise. Tre af de unge piger skal deltage i DM senere i år. Deres underviser fra Riisgaard Sportsrideklub, norske Ann Cathrin Lübbe, er selv tidligere OL guldmedalje vinder. Til arrangementet vil man også kunne se de tre vogne som Regentparret og deres følge skal transporteres rundt i på Aarø torsdag den 6. juni.
Garderhusarene kommer til Haderslev grundet Regentparrets besøg og de skal fredag den 7. juni eskorte Regentparret gennem byen. Dog kan man allerede torsdag den 6. juni klokken 17.00 være heldig at få et glimt at Garderhusarene, da der er generalprøve på turen rundt i byen.