Engstrupstien – bro over motorvej lukkes i et år
Vejdirektoratet lukker kommunes sti over motorvejen.
SOLRØD: I forbindelse med udbygningen af motorvejsstrækningen gennem Solrød kommune er det nødvendigt at udskifte enkelte broer.
Bortskaffelse af eksisterende bro over motorvejen ved Engstrupstien kræver afspærring i perioden 13. juni 2013 - 1. juli 2014. Herefter forventes den nye og smallere bro at kunne tages i brug.
Solrød kommune er bekendt med at det ikke er praktisk, men dog nødvendigt og henviser til at man som borger finder alternativer til omvejskørsel. Der vil være skiltet med anbefalet omkørselsrute på stedet.
Lukning af Engstrupstien ved krydsning med motorvejen, er en del af den aftale der er lavet med Vejdirektoratet i forbindelse med det samlede anlægsarbejde.
Øvrige veje og stier i Solrød kommune vil som udgangspunkt ikke blive lukket.
Solrød kommune beklager den korte varsel som skyldes en nødvendig ændring af Vejdirektoratets arbejdsplan.
pm