Fortsæt til indhold

HB Køge henter ungt forsvarstalent

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Den kun 15-årige Kasper Joost Thorgrimson skifter fra den kommende sæson fra BK Frem til HB Køge, hvor forsvarstalentet får mulighed for at spille på højeste niveau i U/17 Ligaen.
- Kasper Joost Thorgrimson passer rigtig godt ind i vores miljø, da han er et roligt gemyt som er meget seriøs med sin fodbold og har begge ben solidt på jorden. Kasper er en intelligent og teknisk dygtig stoppertype, som både kan forsvare og være med til at bygge spillet op. Vi tror på at Kasper har hele pakken og kan gå hele vejen igennem vores system og op på førsteholdet i HB Køge, siger HB Køges U/17-træner Carit Falch, der altså i næste sæson får Thorgrimson under sine vinger.
- Vi glæder os til at få Kaspers kompetencer tilført på vores U/17 Liga-hold til den kommende sæson. Vi har været i hård kamp med flere af de store københavnske klubber, og det er en fornøjelse, at vi med vores handlings- og udviklingsplaner har været i stand til at tiltrække en spiller som Kasper. Kasper er en del af DBUs talentcentre, og vi tror på, at han bliver landsholdsspiller og divisionsspiller i HB Køge. At komme så langt kræver masser af knofedt og stærk psyke, og det er vi overbeviste om at Kasper besidder, tilføjer sportsdirektør Per Rud.
Se også www.hbkoge.dk.
pm