Flertal ønsker fjernvarme i Terslev og Ørslev
TERSLEV: Nu foreligger resultatet af fjernvarme-forbrugernes afstemning i Terslev og Ørslev.
Mere end halvdelen har stemt ja til at arbejde videre med at overtage fjernvarmeværket.
- Vi kan se, at der er en positiv interesse for at overtage værket. Vi vil derfor nu holde et nyt forbrugermøde, så vi kan få nedsat en arbejdsgruppe, der kan arbejde videre med ideen, siger formanden for Faxe Kommunes tværpolitiske fjernvarmeudvalg Erling Hugger Jakobsen.
Forbrugermødet vil blive afholdt tirsdag den 25. juni. Information om tid og sted følger.
Der blev i alt sendt 265 stemmesedler ud og Faxe Kommune har modtaget 154 stemmer retur. Heraf svarer 137 forbrugere ja, mens 14 stemmer nej. Der er tre, der har stemt blankt.
Fristen for at stemme udløb mandag den 10. juni kl. 12.00.
pm