Fortsæt til indhold

Ude godt - hjemme bedst

Fiskeri- og Søfartsmuseets fire sæler er flyttet ind i deres lækre hjem

Arkiv
Louise Ritter

I mere end et halvt år har Rasmine, Leo og Magnus levet i kælderen under Fiskeri- og Søfartsmuseet. For en måneds tid siden fik de en ny legekammerat i gråsælen Else, der kom til kælderen helt fra Hirtshals.
Sammen har de fire svømmet rundt under jordhøjde - lige indtil fredag formiddag. Her blev de nemlig, en efter en, flyttet fra bassinet i kælderen til museets splinternye Sælarie. Her mangler dog lige den sidste finpudsning, inden at prins Joachim står for den officielle åbning om et par uger. Men nu er de vigtigste i hvert fald på plads. Lige så vigtigt er det, at både Rasmine, Else, Leo og Magnus fra første øjeblik så ud til at trives i deres nye, topmoderne hjem med udsigt til vandet og De fire mænd.