Netværk samler lokale virksomheder
På mandag den 1. juli kl. 17.30-19.30 er der Transformer-netværksmøde for virksomheder, der arbejder med energioptimering hos SET Sønderborg Perlegade 9 A, 6400 Sønderborg.
”Hvis man ejer en virksomhed, der arbejder med energioptimering, eller tænker på at starte egen virksomhed inden for området og har energi til udvikling og vækst, er Transformer netværket lige noget for dig," fortæller Lone Koch, der er projektleder på Transformer projektet hos, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter - SET Sønderborg.
Transformer er et nyt regionalt netværksprojekt, der har til formål at samle iværksættere og SMV virksomheder, som arbejder med energioptimering. Lokalt er projektet forankret hos SET i Sønderborg. Lone Koch, projektleder og matchmaker, glæder sig over, at der allerede efter to måneder er 37 aktive deltagere i det lokale netværk og at der på regionalt plan deltager mere end 100 virksomheder.
”At netværket dækker hele Region Syddanmark betyder, at man i netværket møder virksomheder, som man normalt ikke ville møde, jeg er sikker på, at det geografiske og tværfaglige samarbejdet bliver interessant og værdiskabende for alle involverede”, siger Lone Koch.
Mødet mandag den 1. juli er det første lokale netværksmød, hvor Marianne Hvid, indehaver af Guide2Know, fortælle om egne erfaringer med netværksdannelse og give gode råd om hvilken værdi et godt og velfungerende netværk skaber.
"Man skal være en del af Transformer projektet for at deltage på mødet, men er man ikke det, så kan man bare kontakte mig inden mødet, så virksomheden kan blive en del af projektet.”, fortæller Lone Koch, der kan kontaktes på lk@set-sonderborg.dk eller tlf. 5135 1091.