Yngre mænd efterlyses for forsøg på røveri
Søndag kl. 18:13 blev et forsøg på røveri anmeldt mod et supermarked på Fjeldstedvej.
Politiet kørte til stedet, hvor det viste sig, at en ansat var blevet kontaktet af en kunde, der fortalte, at tre maskerede personer på to knallerter kørte rundt uden for forretningen.Medarbejderen gik derfor udenfor og mødte i vindfanget en gerningsmand (A), der sagde, at det var et røveri. Gerningsmanden opgav dog sit forehavende og stak i stedet af.
De tre gerningsmænd beskrives som:
A. Mand, ca. 14 – 15 år, anden etnisk baggrund end dansk, muligvis arabisk eller sydeuropæisk af udseende, almindelig af bygning, kort sort hår med "Ø" i toppen og brune øjne. Iført sort tøj. Havde muligvis sorte Carhartt bukser på. Bar en sort halskrave, som dækkede det meste af ansigtet.
B. Mand, 18 - 22 år, 170 – 175 cm høj, anden etnisk baggrund end dansk, muligvis arabisk eller sydeuropæisk af udseende, brun i huden, almindelig af bygning. Iført blå eller mørk løsthængende jakke, jeans, hudfarvede/mørkebeige handsker, hætte på hovedet, mørkt tørklæde om ansigtet.
C. Mand, 18 – 22 år, anden etnisk baggrund end dansk, muligvis arabisk eller sydeuropæisk af udseende, brun i huden, almindelig af bygning. Iført blå eller mørk løsthængende jakke, jeans, hudfarvede/mørkebeige handsker, hætte på hovedet, mørkt tørklæde om ansigtet.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99, Lokalpoliti Øst, Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.