Fortsæt til indhold

Nyt hospital afsløret i går

Arkiv
ark

Når Nyt Hvidovre Hospital står helt færdigt i 2020 er det med en udvidelse på 30.000 m2 leveret af Aarhus Arkitekterne og Schmidt Hammer Lassen Architects.
Det afslørede Hvidovre Hospitals ledelse i selskab med arkitekterne og projektgruppen for pressen i går torsdag.

De har sammen vundet konkurrencen om udvidelsen af Hvidovre største arbejdsplads.
Dermed har de sammen vundet arkitektkonkurrencen blandt syv hold, der i december 2012 blev udvalgt til at deltage i projektkonkurrencen.
I marts afleverede de syv hold hver deres bud på opgaven. Siden da har en bedømmelseskomité gennemgået de forskellige forslag.

- Vi ser gode muligheder i det udvalgte konkurrenceforslag og glæder os meget til at komme i gang med de næste faser i processen. Nu skal vi bruge noget tid på, sammen med vinderteamet, at sikre os, at vi får tegnet et hospital, som har patientens flow og oplevelse i centrum, siger Finn Bloch, projektdirektør for Nyt Hospital Hvidovre.

De 30.000 nye kvadratmeter kommer – som tidligere omtalt i Hvidovre Avis - til at indeholde blandt andet en ny akutmodtagelse, et kvinde-barn-center og en hjerteafdeling.
Det første spadestik på byggeriet sker efter planen i 2016, og de nye faciliteter vil modtage de første patienter i løbet af 2019.