Ung mand blottede sig for kvinder og børn
KØGE: En 20-årig kvinde fra Køge henvendte sig torsdag eftermiddag kl. 14.01 til politiet som ved et busstoppested ved Lerbæk Torv i Hastrup syd for Køge var blevet krænket af en blotter.
Den 20-årige var lige stået af bussen, da en afventende mand, der medbragte et net og en taske, pludselig tog sit erigerede lem frem og vendte sig mod den 20-årige, da hun passerede.
Anmelderen vendte sig om og så, at der kort efter kom en kvinde og et barn cyklende forbi, som manden også blottede sig for.
Blotteren beskrives som ca. 25 år, ca. 165 cm høj, lyst kort hår, spinkel af bygning, iført mørk bluse og jeans.
Lokalpolitiet i Køge hører meget gerne fra vidner, der har bemærket manden, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm