Fortsæt til indhold

Tricktyve på spil på Gravene

Tirsdagens torvekunder er let bytte for fingerfærdige tricktyve

Arkiv
Af Peter Rasmussen

En ældre dame passes op på gaden. Det er en herre, der på gebrokkent dansk, tilsyneladende spørger efter Falck stationen.
Den hjælpsomme dame forsøger at forstå, og prøver at forklare, uden at det rigtig lykkes. Så kommer en anden kvinde til. Spørger om der er noget galt. Nu er det pludselig et autoværksted manden spørger efter. Samtidig får den ældre dame øje på, at hendes taske står åben - og manden får meget travlt med at komme videre.
Heldigvis for den ældre dame, så har hendes taske et særligt rum til pengepungen. Ellers ville den uden tvivl være væk.
Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter at der ikke sjældent kommer anmeldelser af tricktyverier i Haderslev. Man opfordrer alle til at være påpasselige, måske særligt når der er torvedag og pungen ryger op og ned af tasken nogle gange.