Prøv tablets og ebøger på biblioteket
KØGE: Vil du vide mere om tablets og apps og de mange muligheder den nye teknologi kan give dig, bør du kigge forbi bibliotekets mobile IT-Lab.
På Ølby og Køge Bibliotek kan du prøve forskellige tablet pc'er og en ebogslæser i bibliotekernes nye it-tilbud, det mobile IT-Lab.
IT-Lab'et giver alle mulighed for at prøve bibliotekets mange services på nettet, der egner sig til mobile enheder. Du kan f.eks. prøve at hente ebøger og lytte til lydbøger. Herudover kan du prøve en smart ny, læsevenlig ebogslæser, hvor du henter ebøger direkte via trådløst netværk. Prøv apps og oplev forskellene mellem den nye iPad og Samsung Galaxay Tab og prøv windows 8/RT Microsofts egen nye tablet, Surface.
Med det nye til IT-Lab, vil KøgeBibliotekerne vise, hvorledes mange bibliotekstilbud er egnede til smartphones og tablets. Med en tablet kan man ”gå på biblioteket” døgnet rundt og overalt. Samtidig er KøgeBibliotekernes mobile IT-Lab et tilbud til nysgerrige, der vil prøve forskellige tablets og lære mere om den nye it-teknologi. Senere på året vil IT-Lab'et rulle videre til Herfølge og Borup Biblioteker.
IT-Lab er en del af af KøgeBibliotekernes mange IT-læringstilbud til Køges borgere, som bl.a. indbefatter 'internet for begyndere' og kurser i digital selvbetjening.
IT-Lab'et er åbent for alle i bibliotekernes åbningstid. Har du særlige spørgsmål eller ønsker du yderligere vejledning, er der spørgetid på Køge Bibliotek hver mandag fra kl. 10-11.
pm