Fortsæt til indhold

Køgensere cyklede halvanden gang Jorden rundt

Hvem cyklede bedst i maj måneds sol og blæst?

Arkiv
Arkiv

CYKELEVENT: På mandag den 17. juni afslører borgmester Marie Stærke, hvilket af de mange cykelhold fra Køge Kommune, der har cyklet længst og har haft flest cykeldage.
Det er en ekstra fejring af deltagerne i Cyklistforbundets ”Vi cykler til arbejde”-kampagne arrangeret af Køge Kommune og Det Grønne Hus.
Igen i år har der været stor tilslutning til 'Vi Cykler Til Arbejde'-kampagnen.
I Køge Kommune har der været 45 hold tilmeldt og 462 cyklister har deltaget.
Tilsammen har holdene tilbagelagt godt 62.000 km på 4.895 cykeldage. Det svarer til en cykeltur halvanden gang rundt om jorden. Det må siges at være en succes.
Siden 2011 er trofæet 'Den Blanke Ringeklokke' blev uddelt til det hold, der havde cyklet længst. Sidste år løb holdet ”Pectin2” fra CPKelco med den prestigefyldte vandrepokal. Om de har forsvaret den flotte placering i dette års konkurrence, vil blive afsløret af borgmester Marie Stærke ved en lille reception i Rådhusgården mandag d. 17. juni kl. 11.30.
- Der vil blive uddelte præmier til de hold, der har cyklet flest kilometer pr. deltager, og dem der har haft flest cykeldage pr. deltager, oplyser Lene Lindkvist Olsen fra Køge kommunes Teknik og Miljøforvaltning.
pm