Fortsæt til indhold

På kunsttur over bygrænsen

Arkiv
ark

Hvidovre Kulturråd arrangerer bustur til Heerup Museet imorgen lørdag.

- Vi begynder med rundvisning på Heerup Museet, hvor vi ser på Heerups livgivende kunst. Efter en kop kaffe på museet kører vi videre til kunstnerægteparret Bjørn Eriksen og Jonna Pedersen. De fortæller begge om inspirationen til deres kunst, som vi ser eksempler på. Her får vi en let frokost. Herefter går turen til den dygtige keramiker Trine Heegaard, som viser os sit smukke stentøj. Hos Trine slutter vi dagen med en kop kaffe/te og kage, fortæller Hvidovre Kulturråd.

Billetter à 150,- kr. inkl. kaffe/frokost undervejs www.billetlugen.dk og på HvidovreBibliotekerne. Men skynd jer: Man skal allerede afsted kl. 9.30 i morgen tidlig.