Fortsæt til indhold

Date og bil forsvandt fra Køge Havn

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet i Køge fik lørdag eftermiddag kl. 16.00 en henvendelse fra en 37-årig mand fra Korsør, som netop havde fået stjålet sin bil ved en restaurant på havnen.
Den 37-årige var inde på restauranten for at betale regningen for fortæring sammen med en kvinde, som han havde datet efter at have mødt hende via Facebook.
Hun havde siddet afventende i den 37-åriges bil med bilnøglerne i tændingslåsen. Da den 37-årige havde betalt og kom udenfor, var bilen og daten forsvundet.
Politiet efterlyste straks bilen som stjålet og fik sammen med den 37-årige – bl.a. via kvindens Facebook-profil – identificeret biltyven som en 20-årig kvinde fra Vejle.
Kl. ca. 18.00 meddelte Københavns politi, at bilen var fundet efterladt på Refshalevej ved Christiania.
Politiet arbejder videre med sagen for at få sigtet den 20-årige kvinde for tyveriet af bilen.
pm