Ni bilister glemte at spænde selen
Arkiv
FÆRDSELSKONTROL: Færdselspolitiet i Sydsjællands Politikreds havde tirsdag mellem klokken 16 og klokken 21 en færdselskontrol i Faxe, og her blev 45 køretøjer standset og kontrolleret.
Det resulterede i 19 sager.
En blev sigtet for spirituskørsel, fire for at køre på ulovlige knallerter, en for ikke at have præmiekvitteringen med under kørsel, ni havde ikke spændt sikkerhedsselen og fire talte i håndholdt mobiltelefon.
pm