Ole Dau på plads
Der er tegnet kontrakt med Hvidovres topscorer Ole Dau
Men HIF har handlet yderligere. Der er nemlig også indgået aftale med den 22-årige midtbane- og forsvarspiller Mathias Larsen, der har en fortid i Brøndby.
- Jeg har haft Mathias Larsen i Brøndby, fortæller HIF's træner Per Nielsen.
- Han var et af de største talenter i dansk ungdomsfodbold og spillede med omkring alle de danske ungdomslandshold, men blev desværre skadet. Han var en del af Brøndbys A-trup, men har primært spillet på reserveholdet. Han har været skadesfri i en halv sæson, og vi forsøgte allerede i vinter at tilknytte ham til HIF på en lejeaftale, men uden held...
- Han er en spiller, vi har haft i kikkerten og glæder os til at arbejde videre med. Det bliver så ikke sammen med assistentttræner Jan Zirk, der har valgt, af arbejdsmæssige årsager, at stoppe som assistenttræner. I stedet tiltræder Peer F. Hansen, som jeg også tidligere har arbejdet sammen med i Brøndby. Vi har sammen skabt fine resultater og udviklet flere spændende spillere, så det samarbejde ser jeg også frem til...
- Peer F. Hansen blev i sin tid hentet i Fremad Amager til Brøndby, men han har også været cheftræner i Frem. Han er meget kompetent på træningsbanen og en meget dygtig taktiker...
På rygteplan sættes 2. divisions topscorer Jonathan Nielsen og Peter Benjaminsen, begge fra Helsingør, i forbindelse med HIF. Derudover de tre tidligere HIF-spillere; Christoffer Wichmann, Ayoub Sørensen samt Anders Clausen.