Fortsæt til indhold

Ung mand amok på advarselstavle

Indbrud og togpassagerer uden billet også blandt døgnets begivenheder.

Arkiv
Rune Weitling

Poltiet tog her til morgen imod to unge mænd, der kom med toget ind på banegården i Esbjerg. De to mænd ville i toget ikke oplyse deres identitet, men det kunne de så passende gøre, da politiet ventede på dem ved vejs ende. De to mænd på 18 og 19 år er henholdsvis fra Børkop og fra Fredericia. De to har formentlig rejst uden billet, oplyser vagthavende.

I Skolegade havde en 21-årig mand klokken 02.55. natten til fredag set sig gal på en advarselstavle. Den skulle i hvert fald have tildeles nogle spark. Til gengæld skulle den unge mand så have en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Der har været indbrud i et kælderrum på Marbækvej mellem den 13. juni ved midnatstid og den 19. juni klokken 20.30. Man har opbrudt en hængelås og stjålet en sort kuffert, der indeholdt nogle messingting samt kabler og en Denver dvd-afspiller.
På Lykkegårdsvej har der været indbrud i et kælderrum. Der er stjålet et ni-personers pokerbord. Indbruddet er sket mellem den 15. juni ved 12.00 tiden og i går aftes klokken 19.50.