Fortsæt til indhold

Arbejdsløsheden falder

Jobcenter Hvidovre er næstbedst i Østdanmark

Arkiv
Arkiv

Arbejdsløsheden er faldet til et niveau på 5,1 %. Det skriver Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse.
Den gode nyhed følges hånd i hånd med det faktum, at Jobcenter Hvidovre er næstbedst til aktivering blandt Østdanmarks 44 jobcentre.
Det er Beskæftigelsesregionen for Østdanmarks ”Kvartalsrapport for Resultater af beskæftigelses-indsatsen i Østdanmark”, der viser de positive tal.

- De dygtige medarbejdere i vores jobcenter, der hver dag arbejder på at få Hvidovre-borgere i arbejde, skal have æren for det her flotte resultat, siger borgmester Helle Adelborg:
- Nu skal vi fastholde den gode indsats, vi allerede gør her i Hvidovre – og styrke indsatsen for de unge og de nyuddannede, der i øjeblikket har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Jeg er glad for den her kvartalsrapport, der viser, at vi her i Hvidovre gør en god indsats henover alle målgrupper i forhold til de ministermål, der er sat for beskæftigelsesområdet, siger Jobcenterchef Casper Christensen.
Gennemsnittet for ledighed er 6,1 % i Hovedstadsregionen.