Fortsæt til indhold

Far idømt tre års fængsel for groft misbrug

Arkiv
ark

En sag om incest fik i dag sin restlige afslutning, da en 38-årig mand blev idømt tre års fængsel for groft sexmisbrug af sin datter fra hun var 15 til 18 år.
Det seksuelle misbrug startede, da pigen var 15 år gammel - i perioden fra september 2006 til oktober 2009. Dengang boede manden i Hvidovre.
Pigen er i dag 21 år. Hendes forældre blev skilt for ni år siden, og ifølge Vestegnens Politi knyttede hun efter skilsmissen tætte bånd til sin far.
- Faren begyndte at gøre tilnærmelser til datteren, og da hun forsøgte at sige fra, ville han ikke se hende mere. De genoptog dog kontakten, og da hun var 15 år, gennemførte han første ud af adskillige fuldbyrdede samlejer med hende, fortæller anklagerfuldmægtig
Linda da Silva Ferreira.
- Der er tale om en yderst manipulerende og beregnende far, som har misbrugt sin datters kærlighed og tillid på det groveste, siger Linda da Silva Ferreira.
Faren har hele tiden nægtet overgrebene, men en enig domsmandsret fandt ham skyldig efter anklageskriftet og idømte ham tre års ubetinget fængsel. Han skal også betale en erstatning på 80.000 kr. til datteren.
Manden ankede dommen på stedet.