Gratis pop-up event på Køge Station
KØGE: Lørdag den 13. juli kl. 12-16 skyder 7-Eleven sit pop-up festkoncept i gang på Køge Station. Det bliver en dag, hvor conveniencekæden vil kombinere fest, DJs og musik med gode tilbud og sampling af produkter.
7-Eleven har tidligere haft stor succes med at afholde gratis pop-up events med populære danske kunstnere i og udenfor butikkerne. Det har været en så stor succes, at kæden nu går skridtet videre.
I samarbejde med Copenhagen Event Company og The Voice vil 7-Eleven gennem sommeren afholde i alt 20 pop-up events. På lørdag får butikken på Køge Station til opgave at føre festen videre.
- På lørdag går vi i luften med vores pop-up event i Køge, hvor vi rykker ind med AdVan, DJs, sampling af produkter og en masse gode tilbud. Vi har som mål at starte festen for de køgensere, som på dagen lægger vejen forbi butikken på stationen. Hvor de resterende sommerfester skal afholdes, lader vi solen om at bestemme. Vi vil nemlig kun feste der, hvor solen skinner, udtaler marketingchef Bo Velling-Theisen, 7-Eleven.
Køgefest nytænker 7-Eleven oplevelsen
Ligesom ved 7-Elevens tidligere events vil det være gratis at deltage, og pop-up eventen i Køge vil vare op til fire timer. Så festglade køgensere og kunder kan se frem til en anderledes oplevelse, når 7-Eleven på Køge Station omdannes til et centrum for musik, fest og gode tilbud.
- Vi forsøger hele tiden at rykke grænserne for, hvordan man handler på farten. Tidligere events har vist os, at 7-Eleven kunder altid er klar på fest og nye initiativer. Så nu går vi skridtet videre i vores bestræbelser på at give vores kunder en ekstra god og utraditionel oplevelse, når de besøger en af vores butikker. Jeg er derfor sikker på, at køgenserne vil tage godt imod festen på lørdag, siger Bo Velling-Theisen.
7-Eleven har iværksat en række initiativer for at kunne informere de festglade danskere om, hvor de mange pop-up events vil blive afholdt. Derfor bliver der lagt information ud på www.facebook.com/popupevent, og festerne vil bl.a. blive annonceret på TheVoice.dk samt på 7-Elevens app til smartphones.
pm