Ny indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo
FAXE: En ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo omfatter nu hele Faxe kommune.
Faxe Kommune har vedtaget en revideret indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, der omfatter hele Faxe Kommune. Planen blev vedtaget på byrådets møde den 27. juni i år og gælder frem til 2023.
Der er fire ugers klageadgang efter den endelige indsatsplan er offentliggjort. Planen findes på www.faxekommune.dk. Klagefristen er den 7. august 2013.
Kæmpe-bjørneklo er uønsket, fordi den fortrænger det vilde plante og dyreliv, og fordi der er stor risiko for at blive forbrændt, hvis man kommer i kontakt med planten.
En vedtaget offentliggjort indsatsplan forpligter både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på alle dens voksesteder i indsatsområdet.
Ifølge planen skal effektiv bekæmpelse af bjørneklo være indledt senest 1. juni. Det er nødvendigt at bekæmpe flere gange årligt, da ingen plante må sætte spiringsdygtige frø, og den enkelte plante skal dø inden.
Faxe Kommune opfordrer alle til at hjælpe med registreringen af kæmpe-bjørneklo via www.rapportfrastedet.dk.
pm