I gjorde det over forventning, Esbjerg!
Stor ros til Esbjerg for Landsstævnet
Louise Ritter
"Det har været et ualmindelig godt Landsstævne. Vi havde store forventninger, og de er blevet mere end indfriet."
Lokalavisen fanger DGI formand, Søren Møller, på vej ind til søndagens afslutningsarrangement på Blue Water Arena. Og han er glad, rigtig glad.
"Vi vidste, at Esbjerg havde rammerne, og at Byrådet meget gerne ville det her, men at se det hele smelte sammen med byen og borgerne i Esbjerg, det har været fantastisk," lyder det fra den smilende DGI formand.