Fortsæt til indhold

HIF henter topscorer

Helsingørs og 2. divisions topscorer; Jonathan Nielsen har skrevet med HIF

Arkiv
erling borgstrøm

- Valget blev Hvidovre, fordi klubben er meget interessant. HIF spiller fodbold, som jeg også gerne vil spille fodbold, og så er truppen meget spændende, udtaler Jonathan "Lålå" Nielsen.
- Fanskaren er også noget helt specielt, og selv som modstander får man kuldegysninger, når man hører dem. Det kilder allerede i maven af forventning for at gå på banen og glæde dem...
- Jeg vil så også lige sige, at Peter Lassen har en stor fortjeneste i, at HIF blev mit valg. Han har gjort, at det ikke blev verdens mest vanskelig beslutning, jeg skulle tage. Jeg siger pænt farvel til Helsingør, som altid vil betyde meget for mig, men ser også frem til, at spille et niveau højere. Man skal også træffe nogle valg her i livet, og det her er også taget, fordi jeg vil videre i min udvikling...
- Nu er en hektisk fase slut, og der er kommet ro på og alt er afklaret. Jeg glæder mig til at starte træningen op på mandag og møde de øvrige holdkammerater...
Peter Lassen: Jonathan Nielsen har vist, hvad han kan. Han kan blive rigtig god for os, fordi hans kompetencer er så udviklede, selvom han er så forholdsvis ung. Han er født med et målinstinkt, som i denne sæson har betydet 22 mål. Det gør man ikke bare. Kan vi udvikle ham yderligere, får vi en meget farlig offensiv. Han var vores første prioritet, og vi har fulgt ham tæt, så derfor er vi også glade for, at alt nu er på plads...