Fortsæt til indhold

Randers vil være Danmarks Friluftskommune 2013

Randers Kommune deltager i Friluftsrådets konkurrence om, at blive Danmarks Friluftskommune 2013. Temaet for dette års kampagne er kommunerne indsats for, at fremme natur og miljøundervisning.

Arkiv
Arkiv

Der er vel ikke det barn i Randers kommune der endnu ikke har været omkring naturcentret på Hvidemøllevej – stedet ligger i skøn pagt med naturen ned til Gudenå, og er en helt naturlig port til vandet, den skønne Gudenådal og Randers Fjord. Her findes minilaboratorier og undervisningslokaler med den nyeste teknologi – helt unikt og enestående, hvis man kigger på landet generelt. Og det bør belønnes, mener naturvejleder Lars Maagaard.
”Randers er helt klar i spidsen når det handler om at undervise børn i natur og miljø og formidle vores skønne natur til børn og voksne. Men hvad enten vi vinder eller ej, har vi gjort en kæmpe forskel”.
Det er femte gang, at Friluftsrådet uddeler prisen for Danmarks Friluftskommune, og Randers har efterhånden søgt nogle gange. Og det kunne være dejlig med prisen, indrømmer naturvejlederen.
”Ud over at vinde 250.000 kroner er det jo også en ære. Og jeg mener, at Randers har en chance, for vi gør en kæmpe indsats på førskoleområdet og på at uddanne pædagogerne, så de kan undervise børnene helt ned til dagplejealderen. Og hvis man vægter dét, tror jeg Randers har en rigtig god chance for at vinde”.
Årets konkurrence har fokus på natur- og miljøundervisning, og da ansøgningsfristen for konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune 2013 udløb 15. juni, havde 17 kommuner meldt sig. Friluftsrådet er godt tilfredse med interessen for årets konkurrence.

Natur- og miljøundervisning gavner borgerne

"Det flotte deltagerantal tyder på, at natur- og miljøundervisning er et område, der har fokus i kommunerne, og det er vi naturligvis glade for. Det er vigtigt, at befolkningen har en forståelse for samspillet mellem menneske og natur og lærer ansvarlighed over for miljøet. Børn der lærer om naturen og bruger naturen er sunde, glade, kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen." siger Casper Lindemann, der er friluftspolitisk konsulent i Friluftsrådet og projektleder for konkurrencen.
Randers er i skarp konkurrence med byer som Fredericia, Gentofte, Mariagerfjord, Sønderborg og Vesthimmerland, og vinderen kåres omkring 1. september.

Tilfredse

I Randers er man meget tilfreds med den linje, der er lagt for kommunens borgere på natur og miljøområdet. En indsats på sports-, sundheds- og så naturområdet går godt i spænd. Og fungerende borgmester Steen Bundgaard fremhæver netop naturområdet som unikt.
”I Randers vil vi utroligt gerne fremme natur- og miljøundervisningen på mange måder. Det er vores ønske at kommunens børn og unge skal få gode naturoplevelser og få masser af læring i naturen og om miljøet,” siger fungerende borgmester Steen Bundgaard og tilføjer:
”Og jeg synes faktisk, at vi gør en forskel på området med de mange tiltag, som er sket indenfor natur og miljøundervisningen de seneste par år”.

Også fjorden skal med

Selvom Lars Maagaard, naturvejleder hos Randers Kommune, er tilfreds med den indsats, der lægges for dagen på naturcentret og rundt omkring i kommunen, håber han at fjorden nu kommer mere med. Her skal være bedre tilgængelighed til vandet, mener han – nøjagtig som man ser ved Gudenå.
Og det ser ud til at komme nu. Der er netop blevet bevilliget 6,25 millioner kroner fra Nordea-fonden til at igangsætteer et nyt initiativ, som forbedrer adgangen til og formidling af Randers Fjords' natur- og kulturværdier. Projektet, som går i gang til efteråret, skal udvikle Randers Fjord til Dansk Naturpark.
Randers Fjord kan være svær at få øje på i det flade landskab, og det er ikke altid let at komme frem i terrænet. Med millionstøtte fra Nordea-fonden kan der nu etableres formidling, stier, ruter og andre faciliteter i området, så offentlighed får mulighed for at opleve det store landskab fra både land- og vandsiden.
Borgmester Jan Petersen for Norddjurs Kommune og fungerende borgmester Steen Bundgaard for Randers Kommune mener, at de forbedrede faciliteter og tiltag i og omkring Randers Fjord vil give en unik oplevelse for borgere og turister.
”Der bliver noget for alle, for fjorden byder på storslået natur. Det er vores håb, at området vil blomstre med rekreative aktiviteter”, lyder det fra de to borgmestre, der glæder sig til et tæt samarbejde med lokale om projektet.
Nordea-fonden arbejder for fremme af gode liv. At give befolkningen gode muligheder for at opleve danske naturperler på tæt hold bidrager til i høj grad til gode liv, mener de i Nordea-fonden.
”Og Randers Fjord er bestemt en af naturperlerne. Projektet skal vise, hvordan et naturrigt og noget utilgængeligt område kan udvikles rekreativt i fuld respekt for lokale forhold og naturværdier,” siger Ulla Björnsson, sekretariatschef i Nordea-fonden.

Etablering af hotspots

På centrale steder, kaldet ”hotspots”, bliver der etableret faciliteter som for eksempel shelters, bålpladser, borde/bænke, landgangsbroer, adgang til vand og toilet m.m., som giver brugere af Naturpark Randers Fjord gode muligheder for ophold i det fri.
Lars Maagaard har også et ønske, hvis Randers vinder prisen for Danmarks Friluftskommune 2013.
”Så kunne jeg ønske mig, at vi fik etableret udeskolebaser langs fjorden og rundt i kommunen. Og så kunne jeg tænke mig, at der blev penge til ekstra undervisningstimer til temaundervisning”.
Ønskerne er mange fra hans side, men vinder Randers prisen skal der højst sandsynligt etableres en tænketank til at omsætte de 250.000 kroner til informative projekter.

Det samlede budget for projektet

Projekt ”Udvikling af Randers Fjord til Dansk Naturpark” bliver baseret på frivillighed og inddragelse af frivillige og lokalbefolkning. Arealerne i området er næsten udelukkende privatejede, og den gode dialog og samarbejde med ejerne er et vigtigt element i projektet.
De seks samarbejdspartnere bag Naturpark Randers Fjord - Norddjurs og Randers Kommune, VisitRanders, Destination Djursland, LAG Randers og LAG Djursland - har gennem egen finansiering og fælles fundraising afsat 2.150.000 kroner. Med støtten fra Nordea-fonden på godt 6,2 millioner, når den samlede projektsum op på 8.405.000 kroner - Projektet løber over en periode på tre år.