Fortsæt til indhold

Litauiske mænd stoppet af Tistrup byfest

Byfest-afspærringer satte stopper for flugt

Arkiv
Louise Ritter

Byfesten i Tistrup gav en hjælpende hånd til ordensmagten natten til fredag, da vejspærringer i forbindelse med festen satte en effektiv stopper for to litauiske mænds flugt fra politiet.
De to mænd blev bedt om at stoppe deres bil af en politipatrulje, men det havde de ikke lyst til og forsøgte i stedet at slippe væk fra patruljen. I Tistrup by blev de dog "fanget" i vejspærringerne, der er opsat i forbindelse med byfesten, og derfor var der pludselig ikke længere nogen vej væk for de to baltiske mænd, der viste sig at være i besiddelse af værktøj til indbrud. Tyvekoster havde de to dog ingen af i bilen, men fredag formiddag var politiet i gang med at undersøge de to og deres eventuelle ugerninger nærmere.