64 årig fik stjålet bilnøgler og bil
Arkiv
STRØBY: Torsdag formiddag kl. 09.56 fik politiet en melding om at en 64-årig mand, havde fået stjålet sin bil på Acacievej i Strøby Egede.
Den 64-åriges jakke havde hængt i en garderobe, og en person havde taget bilnøglerne, der lå i lommen.
Politipatruljerne i området fik en beskrivelse af bilen og registreringsnummeret og kl. 12.36 fik en politipatrulje øje på bilen og den blev kort efter standset på Acacievej.
De to personer i bilen - en 16-årig mand fra Køge og en 25-årig mand fra Strøby, blev begge anholdt.
Den 25-årige, der var fører af bilen, blev sigtet for brugstyveri, for at have kørt uden kørekort, samt for narkotikakørsel.
Den 64-årige fik efterfølgende leveret sin bil tilbage.
pm