Fortsæt til indhold

Unik chance for at præge hospital

Arkiv
Arkiv

Hvordan bliver ventetid til bonustid? Hvad er gode forhold for pårørende? Hvordan finder man lettest rundt på et hospital?
Der er brug for patienter og pårørendes hjælp i forbindelse med den kommende udvidelse og modernisering af Hvidovre Hospital.
Hvidovreborgerne har mulighed for at blive en del af "Mit Hospital Hvidovre" - et patient-pårørende-panel, som vil være med til at rådgive projektholdet bag byggeriet og sikre et hospital med optimale forhold for alle patienter og pårørende.
Panelet er en unik chance for at få indflydelse på, hvordan dit hospital skal se ud i fremtiden. Du vil blive involveret i planlægningen af nye sengestuer, opholdsrum og andre steder, der har betydning for, hvordan patienter og pårørende oplever et hospitalsophold.
www.nythospitalhvidovre.dk kan du finde information om, hvordan du bliver en del af panelet og læse mere om projektet.