Døve samler ind eller sælger effekter
Arkiv
KØGE: Politiet fik mandag eftermiddag kl. 16.10 en anmeldelse om, at en mand og en kvinde på Gammel Lyngvej, Køge, gik rundt og samlede penge ind.
Ved indsamling fremviste parret et skilt, hvor der stod, at donationer gik til døve og blinde. Parret kørte rundt i en sølvgrå bil på udenlandske nummerplader.
Politiet fandt efterfølgende desværre ingen af de anmeldte personer og opfordrer borgerne til at være skeptiske, såfremt personer uopfordret retter henvendelse med anmodning om at yde et kontant beløb ved en indsamling eller købe forskellige varer.
Indsamlinger kræver politiets tilladelse, og ved køb af varer er man som forbruger ringe stillet med hensyn til f.eks. reklamationsret og garanti over for gadesælgere.
pm