Mand onanerede foran hende
En ældre dame fik sig en ubehagelig overraskelse, da en ung mand ad flere omgange onanerede foran hende
Rune Weitling
En ældre dame på 74 år fik sig en ganske ubehagelig oplevelse i aftes på Baggesens Allé i Esbjerg.
En ung mand kom ved 18.00 tiden kørende i sin bil, og da han fik øje på damen, kørte han op på siden af hende og begyndte at onanere.
Han kørte herefter væk, men blot for at vende tilbage og endnu engang hive sig i banditten foran den chokerede dame.
Manden beskrives som cirka 25 år gammel og med kort, mørkt hår. Han var iført en jakke eller skjorte, og han kørte i en mindre, hvid personbil.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, da de ligger inde med en sigtelse for blufærdighedskrænkelse til manden.