Spritbilist overtrådte fartgrænserne
Arkiv
HÅRLEV: Fredag aften kl. 19.10 målte politiet med et laser-apparat hastigheden på en bilist til at være 75 km/t på en strækning på Køgevej ved Hårlev, hvor højeste tilladte hastighed var 50 km/t.
Politiet standsede bilen for at sigte for føreren for hastighedsovertrædelsen.
Herunder konstaterede politiet, at føreren – en 30-årig mand fra Store-Heddinge – var påvirket af spiritus, så han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
pm