Børnefilmfestivalen rykker indendørs
Grundet udsigten til regn rykker lørdagens børnefilmfestivalen indendørs til Tapperiet
KØGE: Vejrudsigten har dømt regn på lørdag. Det er godt for naturen men mindre godt for dem, der har glædet sig til at se gratis film på Dyrskuepladsen i forbindelse med Børnefilmfestivalen.
Derfor har arrangørerne indgået aftale med Tapperiet om, at de lægger hus til arrangementet.
Tapperiet vil på lørdag således være omdannet til biograf med bløde sækkestole og salg af sodavand og popcorn. Medbring gerne eget tæppe til at sidde på.
Arrangementet er fortsat gratis, og alle er velkomne.
Der vil være folk på Dyrskuepladsen til at guide de besøgende over til Tapperiet, der ligger i gåafstand fra Dyrskuepladsen.
Flytningen af Børnefilmfestivalen fra Dyrskuepladsen til Tapperiet medfører en ændring i programmet, der dog kun berører de voksne.
Den planlagte voksenfilm klokken 19.00 Kapringen bliver ikke vist.
Børnefilmprogrammet har ingen ændringer, og viser fortsat:
Kl 11: Hjælp! Jeg er en fisk.
Kl 13: Frode – og alle de andre rødder.
Kl 15: Olsen-banden på de bonede gulve.
Kapringen kan ses på Tapperiet den 30. oktober i forbindelse med deres Salaam filmfestival. Vel mødt på lørdag på Tapperiet til en hyggelig filmdag for hele familien, siger kulturmedarbejder Valinka Suenson fra Køge kommune.
pm