Slap ikke godt fra forsøg på tyveri af benzin
SOLRØD: Mandag eftermiddag kl. 13.02 anmeldte personale fra en tankstation på Tåstrupvej i Solrød, at en mandlig fører af en personbil netop havde tanket brændstof for 470 kr. og var kørt fra stedet i retning mod Køge uden at betale.
Politiet kørte til området og fik kort efter på Københavnsvej i Køge kontakt med bilen, hvis fører – en 27-årig mand uden fast bopæl i Køge kommune – blev sigtet for tyveriet.
Det viste sig, at han tillige var eftersøgt af politiet til konstatering af hans reelle bopælsforhold samt underskrift på forskellige papirer i tidligere straffesager, herunder bl.a. tidligere sager om tyveri af brændstof i Køge.
Efter afhøring til nuværende sag fik den 27-årig lov at køre videre, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når hans sager skal afgøres.
pm