Gratis sejlads og fisketips
Sejl på Gudenå med de handicapvenlige wheelyboats eller kano fra Randers Naturcenter. Få gode tips og tricks om fiskeri og lær at kaste en fiskestang med flue helt rigtigt. Lørdag 17. august er der Store Gudenådag på Randers Naturcenter
I samarbejde med lokale foreninger giver Randers Naturcenter en aktiv natur-oplevelser for hele familien. Her kan alle være med - unge som gamle. Naturcenterets både står klar til sejlads på Gudenå. Bådene er af typen wheelyboats, hvor gangbesværende eller kørestolsbrugere nemt kan komme om bord. Der vil derudover være mulighed for en frisk kanotur, eller den helt specielle ponton-båd, der er skabt til at fiske fra. Båden styres af ens fødder, der er i vandet, imens man med hænderne kan gøre sig klar til at smide snøren i vandet.
For landkrabberne er der på landjorden mulighed for at høre meget mere om fiskeri og fangstmuligheder hos Randers Sportsfisker Klub og den lokale fluefiskerklub. I det Historiske Værksted kan man få smagsprøver på fisk tilberedt på bedste ”stenalder-manér”. Randers Naturklub vil være klar med aktiviteter for de mindre børn ved Naturcenterets sø og derudover kan man selvfølgelig købes en kop kaffe/kage i dagens ”Flodcafé”. Der vil desuden være guidede ture langs Gudenåen. Biolog Hanne Wind-Larsen sætter fokus på vådområder, dyre og planteliv. Imens Tina Knudsen Jensen og Mathilde Storvang fra museum Østjylland er klar med en kulturhistorisk rundvisning i området langs Gudenå.