Syv biler udsat for hærværk på Nørvang
Syv biler fik en hård medfart natten til onsdag
Rune Weitling
Der er begået hærværk på Nørvang i Esbjerg natten til onsdag. Syv forskellige biler, der holdt parkeret ud for den samme adresse, har alle fået brækket sidespejlene af. Den første anmeldelse indløb klokken 01.41 i nat og derefter har politiet fået ganske mange. Vi har desværre intet signalement af gerningsmanden/mændene, så hvis nogle har set noget, hører vi meget gerne fra dem, oplyser vagthavende.