Træske blev antændt
Arkiv
KØGE: Politiet i Køge fik tirsdag aften kl. 19.14 melding om, at der var opstået ildebrand i en sauna på Hotel Niels Juel på Toldbodvej i Køge. Hotellet havde begyndt evakuering af gæster og eget personale.
Brandvæsnet og politiet var hurtigt fremme og fik oplyst, at alle var ude af hotellet. Der var røgudvikling, og hotellet var i gang med udluftning.
Ved brandvæsnets nærmere undersøgelse viste det sig, at ovnen i hotellets sauna var blevet tændt, hvorefter en træske - til at øse vand på de varme sten med - der havde ligget oven på varmeovnens sten, var brudt i brand med røgudvikling til følge.
Der var heldigvis ikke sket anden skade, hvorefter hotellets gæster og personale kunne vende tilbage. Politiet foretager sig ikke videre i sagen.
pm