Fortsæt til indhold

Skal han fortsat være fængslet?

Arkiv
Arkiv

Den bedragerisigtede tidligere Hvidovreborger - YK, - der i et års tid har været fængslet i Chile dømt for forsøg på manddrab, får i dag torsdag afgjort, om han fortsat skal sidde varetægtsfængslet.
Retten i Glostrup har tidligere vist frygt for, at YK som tidligere skulle flygte, hvis han blev løsladt, mens der blev bygget en sag op mod ham.
Nu er han efter års søgen endelig i politiets varetægt, og han har siddet varetægtsfængslet i fire uger, siden chilensk politi fulgte ham hjem til Danmark fra Chile.

Retsmødet om fristforlængelse foregår her til morgen kl. 9.00.
Yk har i 2009 ifølge anklagerne bedraget ca. 60 borgere og adskillige firmaer for hundredtusindvis af kroner, ligesom han er sigtet for brandstiftelse i forbindelse med en påsat brand på sin egen lejlighed i Avedøre Stationsby.
I årene efter flygtede han dels fra politiet og slog sig dels ned i sin hjemby, Brønderslev, hvor han ifølge kilder også efterlod adskillige venner og bekendte med slunkne bankkonti.