Fortsæt til indhold

Tre litauere taget på fast gerning

Arkiv
Af Anne Andersen

En lastbilchauffør fik natten mellem mandag og tirsdag sig noget af en overraskelse, da han klokken 03.30 om natten stod ud af sin lastbil for at tisse. Manden holdt sovepause på rastepladsen ved Hylkedal, og da han gik ud for at lade vandet, var tre mænd i færd med at stjæle diesel fra lastbilen.
Da de blev opdaget flygtede de fra stedet i en litauisk indregistreret bil, men politiet blev tilkaldt, og fik på motorvejen standet de tre dieseltyve.
Tyvene er ikke kendt af politiet i forvejen, så de slipper med en bøde, og bliver senere på dagen ekspederet ud af landet igen.