Fortsæt til indhold

Hundeejer truede campist med tæv

Arkiv
Arkiv

TRUSLER: Politiet modtog torsdag aften kl. 19.35 en henvendelse fra en campist på Hundige Strandvej i Greve, der havde påtalt, at en anden campist gik med sin hund formentlig af racen amerikansk-bulldog, uden at hunden var forsynet med en mundkurv.
Hundeejeren var blevet meget aggressiv over for anmelderen og truede med at slå ham ned, hvis han ikke blandede sig udenom.
Politiet kørte til campingpladsen og anholdt en 25-årig mand fra Rødvig Stevns for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af den truende adfærd.
Efter afkøling og afhøring til ordensbekendtgørelsen og overtrædelse af hundeloven - manglende mundkurv - blev den 25-årige løsladt i løbet af aftenen.
Politiet medtog også hunden til nærmere undersøgelse af racen og ejerforholdet.
pm