FC Djursland får forstærkning fra Viby
Bent Larsen
FC Djursland, der efter sommerferien spiller med i 2. division som oprykker, har indgået aftaler med de to nu tidligere Viby-spillere Danny Lauridsen og Simon Elkjær Nielsen.
Med 2-2 mod Aalborg Freja i sæsonens sidste kamp sikrede FC Djursland sig d. 15. juni oprykning fra danmarksserien til 2. division vest. Nu får klubben tilgang af de to offensiv-spillere Danny Lauridsen og Simon Elkjær Nielsen, der i sidste sæson spillede for Viby IF i samme pulje i danmarksserien som FC Djursland.
FC Djursland åbner sæsonen med en hjemmekamp på Grenaa Stadion mod Næsby lørdag den 3. august klokken 15.