Politiet efterlyser vidner til fredagens trafikdrab
Det er endnu uklart hvem der kørte den bil der fredag morgen dræbte den 50-årige Frank Brian Hansen da han kom cyklende på Egtvedvej.
Politiet anholdte fredag eftermiddag to unge mænd som nu er blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Men da de to mænd begge nægter at være fører af bilen på ulykkestidspunktet, så hører politiet meget gerne fra vidner der kan hjælpe med opklaringen.
"Vi vil meget gerne høre fra folk der måske har bemærket den bil vil de to mænd kørte i. er er tale om en mørk golf som efter uheldet havde skader på fronten", lyder opfordringen fra Arno Rindahl Pedersen fra Kolding Politi.
De to anholdte mænd havde angiveligt drukket og taget stoffer i timerne op til ulykken hvor de ramte den dræbte cyklist med over 100 kilometer i timen.
Begge mænd er tidligere dømt for at køre hasarderet, men skylder altså skylden for ulykken på hinanden.
Hvis man har oplysninger i sagen kan man kontakte politiet på 114.