Fortsæt til indhold

Ronny Morris skriver aftale med stjerneagent

Arkiv
ark

Den danske artist og Hvidovredreng, Ronny Morris, der debuterede tidligere på året med albummet ”Sweet Silence” har netop været på besøg i Moskva, hvor hans første single er kommet i rotation på otte af de største kommecielle radiostationer.
Anledningen til besøget i Moskva var den internationale musikkonference ”Namm”, der hvert år afholdes flere steder i verden. Ronny Morris var gæstetaler og lagde fokus på udviklingen i musik branchen, der de sidste år har givet nye muligheder til kommende artister.
Det lykkedes Ronny Morris ved aamme lejlighed at stifte bekendtskab med det internationale agentur Top Concerts, der tidligere har turneret store internationale artister som Linkin Park, Shakira og Justin Timberlake. Mødet er nu mundet ud i et stort samarbjde, der sætter Ronny Morris på plakaten sammen med nogen af de helt store navne.
- Det er selvfølgelig altid overvældende, når noget som dette lykkes, og jeg er utrolig spændt. Nu må vi se. Lige nu arbejder vi på udgivelse af albummet i flere lande, og idéen er at få sat flere koncerter på plakaten som del af den samlede udgivelse, siger han.

Ronny Morris har udover det nye samarbejde lavet aftale med den danske koncertagent RW Production og arbejder pt. på en dansk minitour til efteråret.