Fortsæt til indhold

Gerningsmænd der røvede forretning

Arkiv
key

Fredag aften, kort før kl. 21, modtog politiet en anmeldelse om et røveri i et supermarked i Sadelmagerporten.
Flere politipatruljer kørte hurtigt til stedet, hvor det viste sig, at to ukendte gerningsmænd var gået ind i forretningen og med kniv havde truet sig til kontanter.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, anden etnisk baggrund end dansk, 15-25 år, ca. 170-180 cm høj, almindelig af bygning, talte dansk med accent. Han var iført en skinnende sort Adidastrøje med grå striber på ærmerne og hætte, sorte eller mørke bukser, sorte handske. Han havde endvidere et sort klæde eller en rullekrave op foran munden.

B.: Mand, anden etnisk baggrund end dansk, 15-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, talte dansk med accent. Han var iført sort trøje, mørke bukser, sorte kondisko med rødt og hvidt på.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.