Ydmyg 21-årig med store ambitioner

Fatah Abdirahman er en ung og talentfuld fodboldtræner. Han er blot 21 år, men er i gang med at tage trænernes A-licens, der giver ham ret til at træne danske 1. og 2. divisionshold samt ungdomshold på allerhøjeste niveau. Får han den A-licens i hus, mangler han kun P-licensen, og så kan han træne danske ligahold og udenlandske storhold.
Og ambitionerne har han, den charmerende somalier, der er den næstyngste af en flok på fire. Fatah er født i Danmark, moderen er bosiddende i Århus, mens faderen efter skilsmisse er flyttet til England.
Målet er at blive træner eller manager i Chelsea. Intet mindre. Og med hjælp fra Allah regner Fatah med, at han når målet.

Starter forfra

I foråret 2013 førte han Frejas bedste U 14-hold til tops i den bedste jyske række med jysk mesterskab i Mesterrække 1 til følge. Samtidig vandt hans drenge den jyske pokalturnering, og flere har fået øjnene op for Fatahs trænertalent.
Efter sommerferien starter han forfra i Freja - som cheftræner for U13-kuldet.
”Jo, Chelsea er ønskejobbet, men først skal jeg jo lige ind i systemet. Jeg regner med at skulle starte med at være spejder og så gå videre derfra,” lyder det med et af under snakken mange store og smittende smil fra Fatah.
- Der er langt fra Frejas U 13 efter sommerferien til Chelsea….
”Jeg vidste, jeg skulle ned at starte forfra i Freja. Det var en aftale. Men derefter vil jeg meget gerne prøve mig selv af på et andet niveau.”
Du må træne danske 1. og 2. divisionshold?
”Ja, men det er nok lige tidligt nok. Jeg vil gerne være seniortræner på et tidspunkt, men ikke nu. Det handler om alder og timing. Tingene skal passe sammen. Kan du se mig træne et hold rutinerede seniorer? Jeg er 21 år. Det ville nok være svært for en flok voksne at have respekt for mig. Havde det været det mig som rutineret spiller og med en ung fyr som træner, ville jeg have det svært,” erkender Fatah, der er muslim og efterlever ramadanen.
”Og jeg beder fem gange om dagen. Men har ikke noget bedetæppe med. Nej, jeg beder ikke under en kamp, og drengene ser mig heller ikke, når jeg beder,” siger Fatah, når snakken går på religion.
Det snakker han gerne om.
”Tænk nu lige på alle de sejre, jeg har fået som fodboldtræner. Der er én, der hjælper mig til sejr,” siger Fatah med kæmpesmil og med adresse til Allah.
Derhjemme har han fået ren besked af moderen.
”Hun understreger, at jeg skal huske min kultur. For hvis jeg ikke beder, har jeg jo ingen tilknytning til islam,” siger Fatah, der dog gerne erkender, at han hygger sig med piger.

Meget ydmyg

På fodbold- og trænerfronten ønsker han at dygtiggøre sig, og han lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til egen formåen og egne evner.
- Har du så ikke mødt den berømte danske jantelov?
”Nej, det har jeg ikke. Men det skyldes, at jeg er meget ydmyg. Jeg holder det som regel for mig selv, når det drejer sig om min person. Jeg snakker aldrig om mig selv. Jeg er meget ydmyg. Det er min kultur og min natur,” siger Fatah, der gerne indenfor overskuelig fremtid vil have udfordringer.
Selv blev han aldrig den store fodboldspiller.
”Jeg nåede at spille juniormesterrække i Skovbakken og Åbyhøj, men kom ikke længere. Og det varede længe at erkende, at evnerne ikke var til mere,” lyder det ærligt fra Fatah, der undervejs i trænerforløbet læste til pædagog i Århus
Men det droppede han.
”Det faldt jo sammen med trænerjobbet. Det var godt nok noget af et valg, men…. Jeg droppede ud og begyndte så i stedet at læse HF i Randers. Nu tager jeg efter sommerferien på højskole i Århus, hvor jeg skal være mentor for to-sprogede og desuden træne en fodboldklasse på Århus Center 10 Highschool,” siger Fatah, der går efter indenfor tre til tre og et halvt år at have færdiggjort studierne som socialpædagog eller socialrådgiver.
Hans dagligdag er stressende. I foråret hed hverdagen træning i Randers tirsdag og torsdag morgen samt træning senere på dagen mandag, tirsdag, onsdag og torsdag samt kampe ofte i weekenden.
”Jeg har lavet mit eget skema. Det er nødvendigt,” siger Fatah, der en overgang var mentor for Randers FC's George Odhiambo og derfor fik stillet bil til rådighed. Da Odhiambo rejste hjem, forsvandt bilen også, og så måtte Fatah låne penge af mor til en bil, for han må som muslim ikke gå i banken og optage lån, idet han ikke pga. sin religion må betale renter.
I tiden i Randers er ikke blot spillerne, men også forældre blevet imponeret af Fatahs måde at håndtere de unge danske knægte på.
Hvad er det, du kan?
”Jeg er generelt god til at omgås andre. Jeg kan trykke på de rigtige knapper på det rigtige tidspunkt. Jeg kan pumpe selvtillid ind i en person. Og jeg kan knække en persons selvtillid. Alt efter behov. Jeg får det meste og bedste ud af hver enkelt. Det er mine forcer, og det er en fordel for den enkelte og for holdet,” siger Fatah, der virkelig har fået spillernes tillid.
”De kommer til mig, hvis de har problemer. Jo, vi har et helt specielt forhold, og jeg mener at have en kontakt til spillere som ikke mange andre,” siger Fatah, der mener, at hans egen baggrund og opvækst nu hjælper de drenge, han træner.

Kender livet

For Fatah mener, trods sine kun 21 år, at han kender om ikke alt så dog til en stor del af livet.
”Jeg ved, hvad det vil sige at have problemer som ung. Jeg har boet i Trillegården i Århus, så jeg har prøvet det meste. Jo, jeg har været en rod. Jeg har ikke været med i en bande, men vi var en del, der beskyttede hinanden. Nogle af dem er i dag i fængsel. Andre af dem har forladt landet. Jo, jeg har lavet halvdumme ting, men jeg nåede heldigvis at dreje ind på den rigtige vej,” siger den 21-årige Fatah med de store ambitioner.
Om de rækker til drømmejobbet i Chelsea, skal vi lade være usagt.
Men hold øje med navnet.
Der er mere end ungdomshold i Randers i vente for den unge mand med det smittende smil.